Et grønnere Gladsaxe?
Debat_web.png
Christina Falkberg og Pia Skou (RV) har i den grad taget den grønne dagsorden til sig. Men det kører meget på opvarmningen af boliger – grøn fjernvarme og varmepumper. Men hvor grøn er den lige, fjernvarmen? Har I medregnet udslippet af CO2 fra anlægsudgifterne? Det er jo enorme anlægsarbejder, der forestår, hvis tusinder af husstande […]

Christina Falkberg og Pia Skou (RV) har i den grad taget den grønne dagsorden til sig. Men det kører meget på opvarmningen af boliger – grøn fjernvarme og varmepumper.

Men hvor grøn er den lige, fjernvarmen? Har I medregnet udslippet af CO2 fra anlægsudgifterne? Det er jo enorme anlægsarbejder, der forestår, hvis tusinder af husstande i Gladsaxe skal påduttes fjernvarme. Lad os lige få nogle beregninger på det.

Og det med varmepumperne virker umiddelbart kryptisk og besynderligt. Hvad er det for noget, som skal gemmes i rør under jorden? Og så ignorerer de to RV’ere helt transportsektoren. Hvilke målsætninger har man sat op for transporten i Gladsaxe og den vægt, hvormed den skal indgå i den grønne omstilling i kommunal sammenhæng? Og hvilke midler forestiller man sig taget i anvendelse på transportområdet frem mod en nødvendig grøn omstilling?

Hvilke strategier for udbygning af transportformerne gang, cyklisme og kollektiv trafik forstiller man sig fra RV-side? Og hvad med den parallelle reduktion af transportarbejdet med personbiler? Burde man ikke komme op med en nøje fastlagt tidsplan for iværksættelse af initiativer plus et bud på en markering af, hvad vi som kommune selv kan sætte i værk?

Og hvilke initiativer vi må presse på med at få realiseret i samarbejde med fx staten, Københavns Kommune og andre omegnskommuner? Og hvad med motorvejsudvidelserne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top