Flere seniorbofællesskaber
Debat_web.png
Rigtig mange ældre vil gerne blive boende i Gladsaxe, for det er en god kommune at bo i. Der er grønne områder, mange foreninger, mulighed for oplevelser, vennekreds og rigtig meget andet. Men ofte er den bolig man har – måske livet igennem – ikke så velegnet til seniorlivet. Derfor vil Venstre rigtig gerne have […]

Rigtig mange ældre vil gerne blive boende i Gladsaxe, for det er en god kommune at bo i. Der er grønne områder, mange foreninger, mulighed for oplevelser, vennekreds og rigtig meget andet.

Men ofte er den bolig man har – måske livet igennem – ikke så velegnet til seniorlivet. Derfor vil Venstre rigtig gerne have bygget seniorboliger, så ældre får både egen bolig og samtidig et fællesskab, så man både kan nyde andres selskab og samtidig trække sig tilbage til sig selv.

Ved at kombinere egen bolig med fælles faciliteter, så opnår man noget af det mange ældre efterlyser: egen bolig, fællesskab og tryghed.

Seniorbofællesskaber kan bygges både som almene boliger og som private seniorboliger. Vigtigst af alt er, at de bliver bygget.

Efter 4 år i byrådet kan jeg konstatere, at det er meget svært at få økonomien til at hænge sammen for nye almene boliger. Men private seniorbofællesskaber er en reel mulighed. Jeg er selv blevet kontaktet af flere private investorer, der gerne vil skabe gode rammer for ældre i Gladsaxe. Det er der desværre ikke kommet noget ud af efter de har været til møde på rådhuset.

Jeg synes, at Gladsaxe langt mere aktivt skal række ud til pensionskasser og andre, der vil skabe de rammer, som seniorerne i Gladsaxe savner. Det vigtigste er ikke hvem der opfører et seniorbofællesskab – det vigtigste er at det bliver bygget. Nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top