Fondspenge går til flotte kostumer og scenografi
Gawenda-42-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var gang i øvelserne til Gawendas teaterstykke, 'Tyrefægteren fra Torolinos’, da Nordea Fonden kom forbi med en stor check.  Foto: Kaj Bonne.
Nordea Fonden gav Gawenda 30.000 kroner til teaterforestilling

Teaterforeningen Gawenda fik mandag overrakt en check på 30.000 kroner på Telefonvej af Nordea Fonden. Pengene skal bruges til støtte til kostumer og scenografi til teaterforestillingen ‘Tyrefægteren fra Torolinos’, der bliver sat op i november.

– Det betyder at vi kan lave en flot forestilling, med nogen flotte kostumer, og få det hele til at spille. Vi er superglade for det, og siger tak med åbne hænder, fortalte medarbejder i Gawenda, Astrid Sarauw, til Gladsaxe Bladet.

Det var filialdirektør i Nordea Søborg, Morten Hjorth Hansen, der stod for overrækkelsen.

-Ungdommen og scenekunsten har været ramt hen over coronaen, og med 180 unge mennesker der er i gang her, er det jo en anderledes form for forestilling. Jeg er glad for at pengene går til Gladsaxe-området, og hvis der er andre foreninger der har lyst til at søge, er de meget velkomne, fortæller Morten Hjorth Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top