Fundamental analyse og teknisk analyse – hvad er forskellen?
gladsaxebladet.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Hvis du investerer i aktier, har du formentligt hørt om de to begreber ”fundamental analyse” og ”teknisk analyse”.

Udtrykkene dukker i hvert fald op med jævne mellemrum, når der tales om aktier, også i den lokale podcast om aktier og investering. Men ved du egentlig, hvad de to udtryk dækker over? Hvis svaret er nej, så læs med her; i denne artikel forklarer vi nemlig, hvad fundamental og teknisk analyse helt overordnet dækker over.

Fundamental analyse
Lad os starte med fundamental analyse. Fundamental analyse er – som navnet også giver udtryk for – en analyse af de fundamentale ting ved en aktie. Her kigges der på selve selskabet bag aktien. Tjener selskabet penge? Hvis ja, hvor mange? Hvis nej, er der så mulighed for, at det kommer til at ske? Og er virksomheden dygtig til at generere og vækste omsætning?

Dette er blot nogle af de ting, der ses nærmere på, når du skal foretage en fundamental analyse, og for at kunne lave en grundig fundamental analyse er det derfor altafgørende, at du har adgang til selskabets seneste årsregnskaber. Disse bruger du til at finde relevante, fundamentale oplysninger, og samtidig kan du ved at bruge flere regnskaber sammenligne og derved nemmere gennemskue, hvordan den fundamentale udvikling i selskabet har været.

Teknisk analyse
Udvikling er i høj grad også et ord, der går igen, når det kommer til teknisk analyse. Der er dog en væsentligt afgørende forskel på teknisk og fundamental analyse. For mens man ved fundamental analyse stort set udelukkende fokuserer på selskabet bag aktien, bruges teknisk analyse omvendt til at fokusere på aktiekursen. Overvejer du f.eks. at købe aktier i Chr. Hansen, vil du med teknisk analyse udelukkende fokusere på aktiekurs chr hansen, og ikke på selve selskabet bag Chr. Hansen.

Til det findes der en række forskellige tekniske værktøjer, og her kan der nemt skrives spalte op og ned omkring Moving Average, RSI, candlestick charts og meget mere, men det er ikke formålet med denne artikel.

Skal du bruge det ene eller andet?
Det oplagte spørgsmål er så, om du bør bruge fundamental eller teknisk analyse. Det lidt kække svar til dette er, at du skal bruge den analyse, du selv tror mest på – eller endnu vigtigere; den analyse, du selv har størst succes med.

Derudover behøver det heller ikke at være et spørgsmål om enten eller. Du kan sagtens bruge både fundamental og teknisk analyse, og ofte går de to analysemetoder fint i spænd. Det bedste råd er derfor at prøve dem af og så tage udgangspunkt i de analyser, du selv foretrækker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top