Grønne løsninger frem for sortseere
Debat_web-e1635242968723.png
Radikale Venstres svar på debatindlæg af Kurt Loftkjær (DN-Gladsaxe) Letbanen har kostet mange træer og grønne hegn. Radikale arbejder altid for flere træer og Ring-3 skal genplantes, men hellere mange mindre træer end få store. Kommunen skal undersøge hvordan rostadion nu kan renoveres og opgraderes. Rosportsaktiviteterne er en del af fredningen af Bagsværd Sø. Hvis […]

Radikale Venstres svar på debatindlæg af Kurt Loftkjær (DN-Gladsaxe)

  • Letbanen har kostet mange træer og grønne hegn. Radikale arbejder altid for flere træer og Ring-3 skal genplantes, men hellere mange mindre træer end få store.
  • Kommunen skal undersøge hvordan rostadion nu kan renoveres og opgraderes. Rosportsaktiviteterne er en del af fredningen af Bagsværd Sø. Hvis det ender med et nyt forslag, vil Radikale naturligvis tage stilling til det. Bagsværd Sø og dens omgivelser er et smukt natur- og kulturområde som Radikale værner om og vi vil sikre borgernes mulighed for at bruge området indenfor fredningsbestemmelserne.
  • Med Gladsaxes nye spildevandsplan med separatkloakering fjernes overløbshændelserne. Der samarbejdes med andre kommuner om løsningerne. Nu skal kommunen have projekterne startet med gode løsninger frem for hurtige, før vi anbefaler fremrykkelse af tidsplanen. Videnskab og fakta skal hjælpe os til at finde de miljømæssige bedste løsninger. Det gælder også nedsivning eller afledning af regnvand og muligheden for afledning af regnvand til Bagsværd Sø. samt fjernelse af vejsalt på mindre veje.
  • Vores drikkevandsressourcer er ikke ødelagte men beskadigede. Vi vil have alle pesticider ud af byen og haverne.
  • Støj skal bekæmpes med krav om lavere hastighed på Motorring-3 og Hillerød Motorvej og der skal arbejdes på løsninger med overdækninger og nedgravninger af motorvejene. Radikale ønsker at styrke den kollektive trafik, og mulighederne for at kombinere bil, bus/tog og cykel skal gøres lettere.

1 kommentar om “Grønne løsninger frem for sortseere”

  1. Måske skal politikere være mere sortseere, end de er ved festlige lejligheder, som et kommunevalg. Politikerne kunne fortælle sandheden om den reelle status for natur, miljø og klima i stedet for at tildele vælgerne ligegyldige slagord om vild natur og grønne løsninger. Kom dog til sagen og fortæl vælgerne, hvor I har svigtet og hvor det er vigtigt af gå i gang for alvor. Svar på de vanskelige spørgsmål, som venter os i nær fremtid. Manglende svar indikere blot, at man ikke kan eller vil svare.
    Selvudnævnte grønne politikere er vanskelige at bruge som pyntegrønt. De ser hurtigt visne ud.

    PS: Jeg håber ikke at jeg med den lange dialog, som jeg har haft med Radikale har efterladt et indtryk af, at jeg på nogen måde bifalder andet end deres ret til at mene, hvad de vil. Ligesom jeg værdsætter at have samme ret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top