Her går det godt
Likes-COLOURBOX40644379.jpg
Foto: Colourbox.
Langt den største del af den kommunikation der kommer fra kommunerne er positiv, hvilket er problematisk, skriver fagbladet Journalisten. I Gladsaxe er tendensen til dels den samme

– Her er grønt, godt, håb og glæde. Vi samarbejder og dyrker fællesskabet – og så er det ofte helt gratis. Ja, hvis man var landet i Danmark for første gang og smed pressemeddelelserne fra landets 10 største kommuner igennem Google Translate, så kunne det godt være det indtryk, man fik, skriver fagbladet Journalisten i en leder.

Men det fremmer borgmestre og regionsrådsformænds muligheder for genvalg, at de fremstår som succeser – med andre ord gavner de positive historier dem der allerede sidder ved magten, tilføjer man.

For positivt
I syvende udgave af årets Journalisten-magasiner, kan man læse at hver anden kommunikationsmedarbejder i kommunerne har følt sig presset til at lave positive historier.

41 procent af de kommunikatører, der selv arbejder i netop kommunernes og regionernes kommunikationsafdelinger mener, at kommunikationen fra kommunerne og regionerne er for positiv, viser en rundspørge lavet af Journalisten blandt Dansk Journalistforbunds kommunikationsmedlemmer i kommunerne og regionerne.

– Udgangspunktet for kommunikationsmedarbejderne er, at de skal formidle kompliceret materiale til borgerne på en letforståelig måde. Det er ikke, at kommunen eller regionen skal fremstå så positiv som muligt, siger Karsten Pedersen, der forsker i offentlige forvaltningers kommunikation, til Journalisten.

Han mener samtidig, at bagsiden af den glade kommunikation er, at den kan danne grobund for mistro blandt borgerne.

Også positivt i Gladsaxe
I Gladsaxe Kommunes kommunikationsstrategi kan man læse, at visionen er at kommunen skal ”brande” sig ”som en kommune, der satser på vækst og velfærd på forkant og som er en god kommune at bo, arbejde og drive erhverv i” samt at man ”koncentrerer vores kommunikationsindsats om temaer, der … har høj brandingværdi, samt forebyggelse af kriser og krisehåndtering”. Med andre ord kommunikere positivt.

Og hvis man dykker ned i Gladsaxe Kommunes hjemmesides nyhedsarkiv, er tendensen til dels den samme som i Journalistens undersøgelse.

En uvidenskabelig optælling og vurdering, foretaget af Gladsaxe Bladet, af nyheder i september viser, at de fleste artikler kan siges at være i kategorien neutral/beskrivende, en større del som positiv/ikke-kritisk, og meget få som kritiske/negative.

I artiklerne bruges blandt andet ord som ”verdensmål”, ”bæredygtig” og ”CO2-neutralt” en del, mens ord eller sætninger som ”fællesskab”, ”kæmpe fordel”, ”løft opad”, ”kæmpe kommunikationsindsats”, ”enestående”, ”gode” og ”stor opbakning” også optræder, mens man også en enkelt gang indrømmer at ”vi har nok haft for høje forventninger”.

På kommunens Facebook-side var tendensen i september nogenlunde den samme.

Grænserne udviskes
Der har i en forstand altid været et mere eller mindre usynligt skel mellem journalistik og kommunikation. Men grænserne ser ud til at blive udvisket mere og mere.

På den ene side kunne man hævde, at det er et bystyres opgave at positionere sit geografiske område baseret på byens kompetencer, styrker og potentialer, ”for at tiltrække borgere, virksomheder og kapital for at skabe velfærd i kommunen”, som brandingekspert Nikolaj Stagis pointerer i ”Den autentiske virksomhed”.

På den anden side er journalistens eneste overordnede formål at gøre folk klogere, pointerer journalistlektor Lars Bjerg i ”Den gode journalist”. ”Det vil sige give dem et mere realistisk verdensbillede, end det, de har”.

Risikerer at støde borgere fra sig
I marts ville Venstre diskutere retningslinjer for borgmesterens tilstedeværelse på kommunens Facebook-side på byrådsmødet, hvor Astrid Søborg (V) fortalte, at hun mente at man godt kunne få det indtryk at der var tale om politisk profilering – hvilket borgmesteren dog afviste.

Astrid Søborg fortæller til Gladsaxe Bladet, at kommunen har en klassisk informationsopgave over for borgerne – ikke en kommunikationsopgave, samt at hun ikke mener, at det er kommunens opgave at ”sælge” sig selv.

– Der er nogen der tror at kommunen er en virksomhed, som skal sælge noget. Det mener jeg ikke. Kommunen er ikke en privat virksomhed, men en offentlig myndighed. Kommunen tilhører os alle. Og jeg synes at man risikerer at støde nogle af borgerne fra sig, hvis der er for stor identitet mellem den kommunikation, som kommunen laver, og borgmesterens person. Det er meget vigtigt, at borgerne oplever kommunens kommunikation som troværdig. Ellers får vi et demokratisk problem, udtaler Astrid Søborg.

Hun tilføjer at hun ikke håber, at der er medarbejdere i Gladsaxe Kommunens kommunikationsenhed, der har følt sig presset til at skrive solstrålehistorier.

Skal måles på samlet kommunikationsindsats
Borgmester Trine Græse mener dog ikke at man kan sammenligne kommunernes kommunikationsmedarbejdere med journalister på dagbladene, eller at kommunens kommunikation kan vurderes på de pressemeddelelser, man sender ud, fortæller hun.

– Jeg mener, vi skal måles på vores åbenhed og den samlede kommunikationsindsats. Vores medarbejdere er kommunikationsmedarbejdere og ikke journalister. Og deres opgave er at informere vores borgere og ikke at lave kritisk, dybdeborende journalistik. Det har vi pressen til, pointerer Trine Græse.

– Vi er en sund og veldrevet kommune, som går forrest på rigtig mange områder. Og det vil vi selvfølgelig gerne fortælle vores borgere, så de ved, at vi forvalter deres penge fornuftigt. Og ja, selvfølgelig laver vi fejl en gang imellem. Men der er også bare rigtig mange gode ting at fortælle, så det gør vi selvfølgelig, tilføjer hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top