Hvad er grøn fjernvarme?
Debat_web-e1635242968723.png
Sådan spurgte en borger efter vores indlæg d. 29. september. Det vil vi selvfølgelig gerne uddybe. At udvide fjernvarmenettet for at gøre Gladsaxe grønnere, er i tråd med videnskabens svar på, hvordan vi hurtigt og effektivt får mest ud af den grønne omstilling. Grøn fjernvarme kan erstatte hovedparten af de private naturgasfyr og en mindre […]

Sådan spurgte en borger efter vores indlæg d. 29. september. Det vil vi selvfølgelig gerne uddybe.

At udvide fjernvarmenettet for at gøre Gladsaxe grønnere, er i tråd med videnskabens svar på, hvordan vi hurtigt og effektivt får mest ud af den grønne omstilling. Grøn fjernvarme kan erstatte hovedparten af de private naturgasfyr og en mindre del af oliefyrene.

Fjernvarmeproduktionen har historisk set især leveret varme fra affaldsforbrænding. Fjernvarme har historisk været et såkaldt restprodukt fra elproduktionen, der primært blev lavet på kul og affaldsforbrænding. I dag kommer mere og mere el fra vind og sol og fjernvarmen er derfor gået fra at være et restprodukt til det primære produkt hos energiselskaberne. Derfor kommer fjernvarmen i dag mange andre steder fra: vindenergi, solenergi, overskudsvarme fra industrien, kollektive varmepumper eller geotermi, som er energi der udvindes fra dybere jordlag. Geotermi er ikke afhængig af, om solen skinner eller vinden blæser. Energien i undergrunden er i praksis uendelig.

I dag er cirka to tredjedele af fjernvarmen baseret på vedvarende energi.

Fjernvarmesektoren har sat et klart mål om at blive 100% CO2-neutral inden 2030. Den omstilling kan være med til at levere omkring halvdelen af alle de C02-reduktioner, som Danmark skal nå inden 2030. Det betyder et stort potentiale nationalt – og det vil vi bidrage til lokalt i Gladsaxe.

Grøn fjernvarme er et ud af mange tiltag i den grønne omstilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top