Mennesker med handicap i Gladsaxe
Debat_web.png
Jeg deltog for nylig i et vælgermøde arrangeret af Danske Handikaporganisationer i Gladsaxe. Mødet handlede bl.a. om de forhold mennesker med handikap eller pårørende møder i Gladsaxe Kommune. Tilliden på handikapområdet er også udfordret i vores kommune. Trods kommunens indsats siden sidste valg er der stadig utilfredshed på området eksempelvis i forhold til inklusion på […]

Jeg deltog for nylig i et vælgermøde arrangeret af Danske Handikaporganisationer i Gladsaxe. Mødet handlede bl.a. om de forhold mennesker med handikap eller pårørende møder i Gladsaxe Kommune.

Tilliden på handikapområdet er også udfordret i vores kommune. Trods kommunens indsats siden sidste valg er der stadig utilfredshed på området eksempelvis i forhold til inklusion på skoleområdet og at forældre stadig oplever at skulle kæmpe for at få den rigtige hjælp til deres børn med handicap.

Som borger med handicap eller som pårørende til et barn med handikap skal man naturligvis kunne have tillid til, at man kan få den rette hjælp. Det var der også stor enighed på vælgermødet.

Men noget tyder på, at vi som kommune skal være endnu bedre til at forstå, hvad det vil sige at skulle leve med et handikap og hvad den enkelte har brug for. En mor til en datter med autisme udtrykte det med: ”Det er ikke min datter, som tager livet af mig. Det er samarbejdet med kommunen.”

En undersøgelse foretaget af VIVE viser da også, at der er en større forskel imellem den enkelte borgers og sagsbehandleren oplevelse af sagsbehandlingen. Det er naturligvis et meget komplekst område, og der skal være plads til, at man kan se forskelligt på tingene. Men skal vi i mål her, må vi være endnu bedre til at inddrage mennesker med handicap i en tættere dialog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top