Ny forskning om trafikstøj kalder på handling
Debat_web.png
Et nyt studie fra SDU viser en øget risiko for at udvikle demens og Alzheimers efter daglig påvirkning af trafikstøj. Studiet lægger endnu et lag til de helbredsmæssige konsekvenser ved trafikstøj. Det kalder på øjeblikkelig handling – ikke mindst i Gladsaxe kommune, hvor mange borgere generes af støj fra trafikken. Op til 20886 støjbelastede boliger […]

Et nyt studie fra SDU viser en øget risiko for at udvikle demens og Alzheimers efter daglig påvirkning af trafikstøj. Studiet lægger endnu et lag til de helbredsmæssige konsekvenser ved trafikstøj. Det kalder på øjeblikkelig handling – ikke mindst i Gladsaxe kommune, hvor mange borgere generes af støj fra trafikken. Op til 20886 støjbelastede boliger ligger her. Det svarer til 65% af alle boliger i kommunen.

I juni indgik Venstre en bred aftale med Folketingets partier om udviklingen af vores infrastruktur. I aftalen pressede vi på for at forhøje puljen til støjdæmpende foranstaltninger fra 3 til 4 mia. kr. Det var der desværre ikke opbakning til i den endelige aftale. Vi havde også gerne set, at støjbekæmpelsen gik i gang med det samme i stedet for at vente til næste år.

Det er helt urimeligt, at borgerne i kommunen må leve med en helbredsrisiko, fordi de udsættes for sundhedsskadelig støj på hjemmeadressen fra eksempelvis Motorring 3 og Hillerødsmotorvejen. Med infrastrukturaftalen afsatte vi midler til en række initiativer, der skal reducere trafikstøjen for de støjplagede borgere. Ingen skal udsættes for en helbredsrisiko, fordi de bor nær støjforurenende infrastruktur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top