Pas på indbrud i efterårsferien
indbrud.jpg
Foto: Colourbox.
Mange indbrud sker i ferierne, men der er meget man kan gøre for at sikre sig

Indbrudstyvene foretrækker at gå på ’arbejde’ i de mørke måneder. Således er der klart flest indbrud fra efterårsferien og frem til og med jul. I det hele taget er der mange indbrud i ferierne, hvor mange ikke er hjemme, pointerer Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Man kan blandt andet få boligen til at se beboet ud ved at gemme værdigenstande væk, lav rod i hjemmet inden man tager afsted og slår græsset, sætte avisen på pause, vande planterne og parkere bilen i carporten.

Politiet anbefaler desuden at man – som en god nabo til bortrejste – hilser på dem, man møder, og fortæller naboer, hvis man aner uråd. Samt at man klipper hækken, samt bruger gode, solide låse.

Og det Kriminalpræventive Råd opfordrer til at man henter Nabohjælps app, og bruger timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

Gladsaxe rangerer, ifølge Bo trygt, som nummer 21 ud af de 98 kommuner, på listen over kommuner med flest indbrud pr. husstand. Antallet af indbrud i Gladsaxe er faldet markant siden 2019, og antallet af anmeldte indbrud er desuden også faldet kraftigt mellem 2010 og 2020 – både i beboelser og i forretninger og virksomheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top