Væsentligt valg
KV21-postkasse.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Der er blevet smidt flyers i postkassen, lagt strategier og sendt debatindlæg. Og nu er der kun lige over en måned til at vi kan stemme til kommunalvalget     

Et valg mellem højre og venstre, blå og rød og nyt og gammelt. Men også et valg hvor man, med den danske teolog og professor Hal Kochs ord, ”gennem samtale mellem de stridende parter søger at få sagen alsidigt belyst”.

Et valg hvor man efterfølgende, i større eller mindre grad, skal forlige og eventuelt forene hinandens partiprogrammer og valgløfter, og forbinde det individuelle perspektiv med det kollektive.  Og et valg hvor man – som politiker – nok skal flytte stemmer, men også skal flytte holdninger og have visioner, hvis man skal skabe reelle forandringer og forbedringer.

For de politiske beslutninger, som vores politikere træffer lokalt, er vigtige for vores hverdag helt nede i substansen. Og kommunen er vores indgang til det offentlige, gennem alt fra daginstitutioner og byggetilladelser til ældrepleje og jobcenteret.

Delt af deltagelse
I en borgerundersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet om lokaldemokratiet, kan man læse at næsten to tredjedele af borgerne i undersøgelsen mener, at et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen sørger for den nødvendige service og faciliteter, og i mindre grad en demokratisk arena, hvor man som borger er forpligtet til at deltage.

Mange mener også at kommunalpolitik er ret kompliceret og svært at forstå, selvom en del samtidig føler sig godt informeret.

Og så er der ret stor forskel på, hvem der deltager i demokratiet. For eksempel stemmer dem i tyverne væsentligt sjældnere end dem mellem 50 og 90 år, dem med mange penge og lange uddannelser stemmer mest. Og valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere er markant lavere end for etniske danskere.

– Vælgerne grupperer sig i et demokratisk A- og B-hold. Det demokratiske B-hold domineres af mænd, lavtuddannede, vælgere på overførselsindkomst med ikke-dansk baggrund. Her kan valgdeltagelsen komme helt ned under 10 procent, kan man læse i en rapport om valgdeltagelsen ved KV17, lavet af Københavns Universitet.

Alsidig proces
Der er mange måder at definere demokrati på. Et af de mere vidtgående er, ifølge den danske professor emeritus og demokratiforsker, Georg Sørensen, at et demokrati ikke er konsolideret, indtil et oppositionsparti har overtaget magten – hvorved Gladsaxe (med et glimt i øjet) endnu ikke er et egentligt demokrati. Borgmesteren i Gladsaxe har nemlig – i over 100 år – været socialdemokrat.

Ved kommunalvalget i 2017 fik borgmester Trine Græse (A) – med over 4.000 – flest stemmer i Gladsaxe, efterfulgt af Serdal Benli (F), Pia Skou (V) og Trine Henriksen (Ø).

Der var lige under to tredjedele af Gladsaxe-borgerne der stemte sidste gang. Og der var en del forskel på, hvad man stemte – blandt andet afhængig af hvor man bor.

For eksempel fik Socialdemokratiet over 40 procent af stemmerne i Mørkhøj men under 30 procent ved afstemningsstedet i Bibliografen i Bagsværd, hvor De Konservative rundede 10 procent og Venstre næsten 20 procent, mens Enhedslisten fik næsten 15 procent på Grønnemose Skole.

Kommunalpolitikerne laver i øvrigt mere end i ”gamle dage”. De bruger nemlig i gennemsnit 18 timer om ugen på deres politiske hverv, kan man læse i en ny VIVE-undersøgelse. I 1970 var mediantidsforbruget 10-12 timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top