Virker headspace og hvordan?
Headspace-04-26-20-e1635504434243.jpg

Centerchef i Headspace Gladsaxe, Tine Broomé, ved åbningsreceptionen i juni 2020. Foto: Kaj Bonne.

Nyt, storstilet forskningsprojekt i headspace skal kortlægge effekten af indsatsen til psykisk sårbare unge

Der har været flere evalueringer af headspace gennem tiden, som viser, at de unge i headspace i høj grad føler sig set, hørt og forstået, og at de føler sig godt tilpas i den måde, ungerådgiveren taler med dem. Således ses der fra første til seneste samtale en gennemsnitlig stigning i tilfredshed med livet på 9 pct. point, og at de unges trivsel stiger med 7 pct. point.

Derudover bliver de unge i gennemsnit 9 pct. point mindre ensomme fra første til seneste samtale. De metodiske udfordringer i disse evalueringer er imidlertid, at resultaterne ikke er blevet sammenholdt med en sammenlignelig kontrolgruppe.

– Vi har jo længe ment og også fået dokumenteret, at headspace hjælper unge til at finde tilbage på deres livsbane i tide, så de ikke skal i kontakt med psykiatrien, men med dette forskningsprojekt kommer det til at stå sort på hvidt, hvad headspace gør, og hvor meget værdi vores arbejde skaber, siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark i en pressemeddelelse

Gladsaxe er med
Også Tine Broomé, Centerchef for headspace i Gladsaxe, Frederiksberg, Helsingør, er rigtig glad for at forskningsindsatsen skal afdække effekten.

– Det har stor betydning for headspace Danmark og lokalt i headspace Gladsaxe, at der kommer en mere dybdegående forskning af headspace. Vi får mulighed for at høre mange flere unge om deres oplevelser med headspace – virker det? Får de det bedre? Oplever de sig hjulpet? Denne viden er guld værd for os, idet vi ud fra dette kan justere vores indsats eller blive ved med at gøre det der virker. Og for kommunen har det en stor betydning. De vil formentlig gerne høre de unge selv, om det de har vurderet skal prioriteres, om det rent faktisk har en positiv effekt på de unge, siger hun til Gladsaxe Bladet og tilføjer:

– Jeg synes til hver en tid at man skal spørge de unge, der hvor der er muligt – det er dem headspace er sat i verden for, og der er ikke andre der er bedre til at svare på om noget virker positivt for dem end dem selv. Med dette forskningsprojekt får vi svarene fra de mest pålidelige kilder.

????????????????????????

Fremmeste forskere
Der er en række af landets fremmeste forskere tilknyttet projektet blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og Ph.D, Region Hovedstadens Psykiatri og Merete Nordentoft, Ph.D, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

– Unges dårlige mentale trivsel er en virkelig stor udfordring for samfundet. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi sætter alle kræfter ind på at få den forbedret, siger Merete Nordentoft.

Banebrydende forskning
Det nye forskningsprojekt er det hidtil største af sin art, både i Danmark og på globalt plan. Der foreligger ingen internationale studier eller undersøgelser, der tidligere har kunnet dokumentere en indsats, som den ses i headspace Danmark. Der forventes derfor et forskningsmæssigt gennembrud, der kan bidrage med ny, banebrydende viden, der ikke alene gavner den forebyggende indsats i regi af headspace, men som også kan bidrage med ny viden og dokumentation målrettet folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, kommunale indsatser m.v.

Forskningsprojektet, der udføres af Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE, Region Hovedstadens Psykiatri, skal forske i effekten af headspace, der er en mental sundhedsfremmende indsats over for psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år

2022 til 2026
Projektet kommer til at køre fra 2022 til 2026 og vil inddrage 1500 unge, der har modtaget hjælp i headspace. Der er tale om et registerbaseret effektstudie, hvor de unges trivsel holdes op mod en matchet kontrolgruppe efter hhv. seks måneder og tre år. Dette understøttes af et studie, der ser nærmere på rådgivningen og samtalerne i headspace samt et studie, hvor omkostningseffektiviteten af indsatsen bliver kortlagt.

De 1500 unge skal blandt andet komme fra headspace i Gladsaxe lige som fra resten af landet.
Tine Broomé siger:

– Vi er kun interesseret i at unge fra hele Danmark er repræsenteret i den nye viden. Vi skal i alt have 1500 unge med i forskningsdelen, og disse vil blive ’hentet’ fra alle vores 29 centre. Præcist antal kan jeg ikke sige, det afhænger bl.a. at centerets størrelse, antal unge, antal åbningsdag mm.

Mørkere tid
Headspace Gladsaxe har åbent for rådgivning tirsdag til torsdag fra kl 12 til 18. Der er ikke noget fast antal samtaler pr. uge. Det varierer fra uge til uge.

Indtil først i uge 43 har afdelingen haft omkring 245 samtaler i 2021 og særligt corona har påvirket det tal og der har været en stor forsigtighed omkring de fysiske samtaler.
Men der plejer at være en stigning i efteråret

– Vi kan se at op mod ferier og i ferier kan der være mere stille, men der er stadig nogen der netop dér har brug for nogen. Vi plejer at se en stigning i henvendelser i efteråret, hvilket jeg også formoder kommer til at ske i år. Årstiden skifter, vi er mere indenfor, det bliver mørkere og vi er ikke ude og omkring på samme måde som om sommeren. Her kan flere have brug for nogen at tale med, fortæller Tine Broomé

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top