Tilfredshed med Gladsaxes dagtilbud
Børnehave-COLOURBOX3372036.jpg

Children play

Foto: Colourbox.
Næsten ni ud af ti procent af forældrene er overordnet set tilfredse med Gladsaxe Kommunes dagtilbud, viser ny undersøgelse

89 procent af forældrene i Gladsaxe er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens dagtilbud, viser en ny undersøgelse, som Rambøll har lavet for Gladsaxe Kommune.

Forældrene er især tilfredse med den pædagogiske indsats, hvor 88 procent siger de er tilfredse eller meget tilfredse. ”Forældrene angiver den højeste tilfredshedsscore på spørgsmålet angående personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg”, kan man læse i undersøgelsen.

Derimod er kun lidt under to tredjedele tilfredse med fleksibiliteten og valgmulighederne i kommunens dagtilbud, mens tilfredsheden med de fysiske rammer ligger under niveau med landstallene, og tilfredsheden med de udendørs faciliteter er let faldende.

Undersøgelsens resultater glæder dagtilbudschef, Margit Gleerup.

– Vi er selvfølgelig glade og stolte over at forældrene i brugertilfredshedsundersøgelsen giver udtryk for så stor en tilfredshed med vores dagtilbud i Gladsaxe Kommune. Det betyder, at alt det flotte arbejde, som vores ledere og medarbejdere i dagtilbuddene yder hver dag, bliver set og anerkendt af forældrene. Og det giver dem et skulderklap til det videre arbejde med at sikre udvikling, læring, trivsel og dannelse for børn i Gladsaxe, siger Margit Gleerup.

I alt blev forældrene til 3.985 børn inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top