Folketinget skal have ansvar
Enghavegård-Skole-06-47-21-e1637334981145.jpg

ANSVAR er blevet afleveret til Folketinget. Foto: Kaj Bonne

Enghavegård Skole var den sidste i rækken til at overtage Unicefs rettighedsstafet og den blev fredag givet til Folketinget

Børnekonventionens fødselsdag bliver hvert år fejret.

I år har den fået et navneskifte i fødselsdagsgave. Derfor var det Børnenes Kampdag som eleverne fejrede sammen med deres rettighedsråd på Enghavegård Skole fredag.

Seks flamingobogstaver, der danner ordet ANSVAR, har de seneste uger rejst gennem Danmark sammen med elever fra flere skoler. De cyanblå bogstaver er blevet dekoreret et for et på de deltagende skoler og Enghavegård er den sidste i rækken.

Dermed er det Enghavegård som skal overdrage ANSVAR til Folketingets formand Henrik Dam Kristensen.
Stafetten med bogstaverne er startskuddet til Børnenes Kampdag som markeres lørdag. Bogstaverne er dekoreret med børnenes visioner for fremtiden.

Afsted med bogstaverne. Foto: Kaj Bonne

Afsted med bogstaverne. Foto: Kaj Bonne

Jonas Christensen, 5.C Enghavegård, er medlem af Rettighedsrådet og har arbejdet med børnerettigheder hele ugen sammen med resten af skolen

– I min klasse har vi skrevet om klima. For eksempel at vi skal have flere el-biler, ikke bruge så meget benzin og ikke forurene. Det påvirker børn på mange måder. Det er jo børns fremtid og det betyder noget at naturen ikke bliver fældet, siger han til Gladsaxe Bladet lige inden de store bogstaver skal med bussen til Christianborg.

Rettighedsskoler
Enghavegård Skole er Rettighedsskole. På Rettighedsskoler er det helt essentielt at få skabt positive fællesskaber og forstærke inklusion gennem fællesskabet. Det handler blandt andet om at bruge tid på samtaler om, hvordan vi skal være sammen for at have det godt, fortæller Unicef på deres hjemmeside.

Alle klasser laver derfor årligt et klassecharter, som erstatter klassens regler og udgør klassens egne mål for trivsel. Charteret er obligatorisk for Rettighedsskoler, da det er her man i dagligdagen tydeligst og enklest kan koble rettighederne til elevernes skoleliv. Charteret er formuleret af børn og lavet af børn.

Når børn kender deres egne rettigheder, så kender de også andres. Dermed bliver de mere tolerante overfor hinanden. På den måde er rettighederne med til at vise børn og voksne vejen til at inkludere elever, der kan føle sig udenfor ved for eksempel at være fagligt udfordret eller have en diagnose.

På Enghavegård Skole har der blandt andet været fokus på mobberi. Blandt andet ved et meget konkret tiltag som Rettighedsrådet har lavet sammen:

– Vi har haft fokus på at børn ikke bliver drillet og mobbet på skolen. Så snakker vi om det og sætter fokus det. Vi laver tryghedsvandringer. Så går vi rundt til de steder hvor man kan blive mobbet, fortæller Jonas Christensen som synes, at det er sjovt at være med i Rettighedsrådet fordi man laver mange ting og får lov til at ændre mange ting for børn på skolen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top