Alvorlige svigt på Møllegården
Møllegården-01-09-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.
Fire medarbejdere og en leder er sendt hjem efter ydmygende behandling af beboere på plejecenter. Ældre Sagen kalder sagen ”forfærdelig” og opfordrer til at man er mere lydhøre i Gladsaxe Kommune

“Vi skaber rammerne for et trygt hjem … Vi håber, at du som beboer, vil opleve, at vi er tæt på dig, og at vi er gode til, både at holde i hånd og til at holde øje”, kan man læse på Plejecenter Møllegårdens hjemmeside.

I de to seneste årlige eksterne og uanmeldte tilsyn på Møllegården, er det overordnede indtryk af forholdene desuden karakteriseret som ”meget tilfredsstillende”.

”Tilsynet vurderer, at medarbejderne har en god faglig forståelse for arbejdet med personlig pleje og praktisk hjælp, herunder den personcentrede omsorg og den rehabiliterende tilgang”, kan man læse i den seneste rapport fra maj 2021.

Og Styrelsen for Patientsikkerhed skrev, i en tilsynsrapport fra 2019, at Møllegården fremstod ”sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og systematik”, selvom man samlet set vurderede at der var ”mindre problemer af betydning for patientsikkerheden”, som styrelsen dog vurderede at man på Møllegården ville være i stand til at rette op på.

Nedværdigende behandling
Og så skulle man jo tro, at alt var mere eller mindre i den skønneste orden.

Men i Berlingske Tidende lørdag beskriver tidligere medarbejdere en række alvorlige svigt på en afdeling på Møllegården, herunder ydmygelser og drillende adfærd, hvor en ældre dement, beruset beboer blev gjort grin med. Samt krænkende og nedværdigende billeder og videoer, der er blevet optaget af ældre og demente beboere og sendt rundt på snapchat mellem en gruppe ansatte.

– En ældre dement beboer var blevet filmet, mens en fra personalet drillende, gentagende gange spurgte hende, hvor hendes jakke var henne, mens den forvirrede beboer allerede havde sin jakke på, kan man læse i artiklen i Berlingske Tidende. En anden beboer blev filmet mens vedkommende sad på toilettet.

Ledelsen af Møllegården hørte første gang om episoderne med snapchats og rødvin i februar 2020, og der blev holdt samtaler med flere medarbejdere, hvoraf flere blev ”sanktioneret”, kan man desuden læse. Lederen af Møllegården, Jessie Lykke, fortæller desuden at hun orienterede sin egen chef i Gladsaxe Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning.

’Føler mig ført bag lyset’
Ledelsen på Møllegården kendte således til episoderne og har løbende handlet på det ledelsesmæssigt, men hverken borgmesteren, kommunaldirektøren eller den faglige direktør har haft kendskab til sagen, før borgmesteren fik en henvendelse fra Berlingske Tidende tirsdag, skrev Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse lørdag.

Gladsaxe Kommune har nu besluttet at sende fire medarbejdere og en leder hjem, samt iværksætte en ekstern og uvildig undersøgelse af forløbet, tilføjer man i pressemeddelelsen.

Formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Dorthe Wichmand Müller (F) blev orienteret om sagen onsdag, indkaldte til et akut møde torsdag og fik en redegørelse fredag, fortæller hun til Gladsaxe Bladet.

– Det er meget sjældent at jeg bliver så vred – men jeg er rystet. Jeg føler mig ført bag lyset af forvaltningen. Jeg synes at der er sket et tillidsbrud fra forvaltningen til politikerne i byrådet, og derfor har vi sendt forvaltningschefen fra dette område hjem, ligesom der også er sendt medarbejdere fra den afdeling det handler om på Møllegården hjem. Dette skete fredag, siger Dorthe Wichmand Müller.

– Jeg har spurgt ”har i lignende sager”, for jeg har stået på talerstolen i byrådssalen og sagt at vi ikke har kendskab til sådanne sager. Og der er jo nogen der har vidst noget, jeg er bare ikke blevet informeret om det. Ingen har sagt noget som helst om det her, og der er ikke blevet taget kontakt til de pårørende. Det ser ud som om det er foregået for et par år siden, men det kan vi ikke være sikre på, tilføjer hun.

’Klart nej’
Dorthe Wichmand Müller havde til et byrådsmøde i august sidste år svaret ”klart nej” til at forvaltningen havde kendskab til omsorgssvigt som på plejecentre i Randers og Aarhus, på spørgsmål fra Venstre om omsorgen i kommunens plejecentre, og om der var lignende svigt eller anmærkninger, i kølevandet på TV2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”.

– Vi har som byråd en vigtig opgave i at sikre os, at der ikke foregår svigt på vores plejeboliger i Gladsaxe, tilføjede hun.

Både Enhedslisten og Venstre stillede efterfølgende forslag til byrådsmødet i oktober 2020, om at man gerne så at klagesagerne fra borgere/beboere blev opgjort, kategoriseret og forelagt Sundheds- og Rehabiliteringsudvalgets medlemmer, samt at man blev løbende orienteret om alvorlige sager – begge forslag blev dog stemt ned.

Byrådet vedtog i stedet – med stemmer fra Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Kristian Niebuhr – et flertalsforslag, der blandt andet fokuserede på at Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget fast skulle orienteres om alvorlige sager, men uden at forholde sig til alle typer klager som måtte komme. ”Det har vi tillid til bliver håndteret i forvaltningen”, tilføjede man i forslaget.

Rokker ved tillid til forvaltningen
Byrådsmedlem for Venstre, Astrid Søborg, fortæller at hun personligt er dybt skuffet, og at sagen er ”virkelig, virkelig trist”.

– Når man stiller de her spørgsmål, får man et klart ”nej” som svar, og så bliver der gravet sådan noget her frem. Diskussionen går videre til, om byrådet skal have større indsigt i klager fra plejecentrene. Og vi blev stemt ned af A, B og F og Kristian Niebuhr, der var løsgænger på det tidspunkt, der tilsyneladende bare havde den holdning, at vi ikke skulle have noget at vide, fortæller Astrid Søborg.

– Det er min oplevelse at forvaltningen i denne sammenhæng også mente at vi skulle have så lidt som muligt at vide om de her klager. Det rokker ved ens tillid til forvaltningen, tilføjer hun.

Mere lydhørhed
Formanden for Ældre Sagen Gladsaxe, Lise Vork, kalder sagen forfærdelig, og opfordrer til at man er mere lydhøre i kommunen, når der kommer medarbejdere eller pårørende med bekymringer eller klager, samt til at man taler mere åbent om tingene.

Hun siger også at hun ser en parallel til sagen om Kildegården (hvor genoptrænings- og plejecenteret i januar fik kritik af Styrelsen for Patientklager for mangelfuld behandling og journalføring, efter at Kildegården havde fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed i 2020) hvor der, ifølge Lise Vork, heller ikke kom skred i tingene, før pressen tog sagen op.

Formanden for Seniorrådet i Gladsaxe, Inge Mandrup, er også dybt rystet – ikke mindst over at problematikken ikke har været fremlagt i beboer- og pårørenderådet på Møllegården, fortæller hun.

Gladsaxe Kommune har en whistleblowerordning, der dog kun er blevet brugt en enkelt gang i 2019 og 2020.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top