Anbefaler mundbind
Shopping-med-maske-COLOURBOX48143703.jpg-SMALL.jpg

Mother and small daughter with face mask shopping in clothes shop, coronavirus concept.

Foto: Colourbox.
Sundhedsstyrelsen anbefaler igen at mundbindet tages i brug indendørs på steder, hvor mange mennesker samles, og hvor der ikke kan holdes afstand

For at ruste os yderligere til den kommende vintersæson, hvor Sundhedsstyrelsen forventer en fortsat øget risiko for smitte med både ny coronavirus og andre luftvejsinfektioner som influenza, anbefaler Sundhedsstyrelsen igen, at mundbindene tages op af værktøjskassen, skriver styrelsen i dag på sin hjemmeside.

– Vi har vurderet fordele og ulemper grundigt, og som situationen er nu, med både stigende smitte og et stigende antal syge, mener vi, at mundbind er et relevant værktøj til at nedsætte risikoen for smitte på steder, hvor mange mennesker er tæt sammen, og hvor det er vanskeligt at holde afstand. Hvor meget, mundbindene kan afhjælpe smittespredningen, afhænger af i hvilket omfang og i hvilke situationer vi bruger dem, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. 

– Vi er klar over, at mundbind kan være generende at have på. Derfor anbefaler vi, at det kun gøres til et krav på steder, hvor risikoen for smitte antages at være særlig høj, fordi mange mennesker er tæt sammen, for eksempel i den kollektive trafik og steder, hvor der er personer i særlig risiko for smitte, tilføjer han.

Mundbind skal ses som et supplerende tiltag til at reducere risikoen for smitte og kan ikke erstatte øvrige smitteforebyggende anbefalinger, som vaccination, afstand, håndhygiejne og udluftning, pointerer Sundhedsstyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top