Bedre forhold for idrætten
GB-Valgmøde-10-Henrik-Sørensen-45-21-.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gladsaxe skal være en af Danmarks bedste idrætskommuner, mener Henrik Sørensen.  Foto: Kaj Bonne.
De Konservative vil bruge flere penge på idrætsfaciliteter

I de kommende fire år vil De Konservative arbejde for, og investere millioner i, at idrætten i Gladsaxe får bedre vilkår end i dag. Gladsaxe skal være en af Danmarks bedste idrætskommuner – det er Gladsaxe ikke i dag, mener spidskandidat for De Konservative i Gladsaxe, Henrik Sørensen.

– Gladsaxe skal være en idrætskommune med gode forhold for vores mange idrætsklubber og udøvere. Vi skal have gode idrætsanlæg i form af baner og haller. Men også gode trænere er vigtige for gode idrætstilbud, skriver De Konservative i Gladsaxe i en pressemeddelelse.

Det Konservative Folkeparti har en række forslag. Blandt andet en ny multihal på Isbanevej, en længere hal 2 i Gladsaxe Idrætspark, modernisering af rostadion på Bagsværd Sø med bedre forhold for roklubberne, flere kunststofbaner samt at Gladsaxe skal være Team Danmark Elitesportkommune.

Gladsaxe Kommune fik for nyligt en lidet flatterende 79.-plads i en stor undersøgelse, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har sammenlignet de danske kommuner med hinanden på baggrund af idrætsforeningernes vilkår. Det er tredje gang, at DIF gennemfører undersøgelsen, og i forhold til den seneste undersøgelse i 2017 er Gladsaxe Kommune faldet 58 pladser ned ad ranglisten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top