Bordtennisuge for fuld skrue
Bordtennis-03-45-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det gamle tribunelokale på Gladsaxe Stadion, hvor bordtennisklubben har hjemmebane, bød på masser af aktion.  Foto: Kaj Bonne.
Skolebørn servede, skruede og smashede til den store guldmedalje til Store Bordtennisuge

I uge 44 havde Gladsaxes skolebørn mulighed for at spille bordtennis i de aflange lokaler på den gamle tribune på Gladsaxe Stadion, hvor der på skift var borde, bander og bolde til alle.

Og der var konstant aktivitet ved bordene, da Gladsaxe Bladet var på besøg, mens børn fra 2. klasserne på Enghavegård, Mørkhøj, Søborg, Grønnemose og Vadgård skoler spillede puljekampe til 21 frem mod de finaler, hvor Gladsaxe-mestrene skulle findes for hver årgang.

Og stemningen var god, siger Karina Sørensen fra Gladsaxe Kommunes sportsudvalg.

– De har glædet sig helt vildt, og det er meget stort for dem – også på grund af lockdown, og fordi det er første stævne for dem, tilføjer hun.

”Øv”, ”sådan”, og ”han skal virkelig have fart på, for at komme igen”, var nogen af kommentarerne der føg gennem luften fra sidelinjen, mens spillerne koncentrerede sig om serv, smash og skrue. De børn som Gladsaxe Bladet talte med var glade for at være med – nogle med lidt sommerfugle i maven.

– Børnene lærer at være sammen med andre, at turde vise sig for andre og at tabe og vinde på en god måde. Børnene møder de voksne fra foreningerne, og møder en anden faglighed og et højere niveau omkring den enkelte sportsgren end hvis det er deres egen pædagog/lærer fra skolen, fortæller Guy Rubaudo fra sportsudvalget.

– Samarbejdet med Gladsaxe Bordtennisklub opfylder en vigtig mission, hvor børnene kommer ud i en forening og oplever den åbne skole i maksimal udformning. Når der bliver spillet på 12 borde, så er det gamle tribunelokale, hvor bordtennisklubben har hjemmebane, omdannet til en ægte bordtennissal, hvor børnene spiller på de rigtige borde, efter en plan og hvor der bliver talt point, tilføjer han.

I dette års Bordtennisuge er deltagerne fra 1. til 6. klasse og 408 børn deltager.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Koncentration skal der til, for at man rammer bolden rigtigt. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var smil til fotografen, inden der skulle spilles kamp. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top