Der er stemt
16255047-AAE4-4DDF-AC7A-5DA155129ECE.jpeg
Foto: Peter Kenworthy.
Stemmeafgivningen er slut og optællingen til kommunalvalg og regionsrådsvalg er gået i gang

På hovedbiblioteket ringede valgstyreformand Kristian Niebuhr med klokken på slaget 20, og erklærede valget for afsluttet.

Straks efter gik forberedelserne til optællingen af stemmerne i gang.

På rådhuset står der sandwich, frugt, kage, øl, vin og sodavand klar til lokalpolitikerne, der stille og roligt begynder at ankomme.

Imens kører valgudsendelserne fra DR og TV2 på hver sit tv i mere eller mindre tomgang (selvom  valgresultaterne fra små valgsteder som Avernakø og Drejø hurtigt er klar), mens valgresultatet står med en masse nuller på en storskærm lige ved indgangen til byrådssalen – hvor billedet af det “gamle” byråd hænger og kigger ud over hallen.

8D8CB53F-2DAF-4E00-88BB-51358A8CB4E2

Og uden for rådhuset kørte Ole Skrald afsted med plakatstativet klokken lidt over 21, mens cirka 50 optællere inde på hovedbiblioteket rendte rundt mellem hinanden og lagde stemmesedler i partibunker, der stille og roligt voksede i forskellige hastigheder.

DE201FF7-F4D2-4DB4-B81C-48FFEA534366

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top