Det blev et klimavalg
KV21-stemmeoptælling-hovedbiblioteket-1.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Debatten om klima og grøn dagsorden har haft afgørende indflydelse på udfaldet af kommunalvalget

Mange vælgere stemte til kommunalvalget med udgangspunkt i et klassisk område ved kommunalvalg, nemlig den nære velfærd – eksempelvis forhold for ældre, børn og dagsinstitutioner.

Men klimaet og den grønne dagsorden har også været afgørende for, hvor mange af vælgerne har sat deres kryds til kommunalvalget. Det viser en ny analyse fra analyseinstituttet Electica (Jesper Claus Larsen og Electica, Vælgernes dagsorden KV21) af, hvad vælgerne lagde til grund for deres stemme og partivalg ved KV21.

Hovedresultaterne fra undersøgelsen viser nemlig, at klima og den grønne dagsorden var et emne som mere end 1,35 millioner vælgere, der stemte ved KV21, havde med sig ind i stemmeboksen. At næsten en tredjedel af vælgerne oplever at klima og den grønne dagsorden isoleret set havde en høj grad af indflydelse eller var det helt afgørende emne for deres partivalg.

– 43 procent af vælgerne har haft klima, miljø og natur som en del af grundlaget for deres partivalg. Gruppen af vælgere der oplever, at klima og den grønne dagsorden har haft helt afgørende eller en høj grad af indflydelse på deres partivalg ved KV21, fordeler sig bredt på tværs af partierne, kan man desuden læse i undersøgelsen.

Der er i undersøgelsen i alt gennemført 1.500 interview med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 18 år eller derover der har afgivet stemme ved KV21. Dataindsamlingen er gennemført i fra 16. november klokken 16.00 til 17. november klokken 10.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top