Fængslet for forsætlig brandstiftelse
Politibil.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Efter længere tids efterforskning er to mænd blevet fængslet i en sag hvor der er sat ild på flere biler i Bagsværd

Retten i Glostrup har i dag fængslet en 24-årig mand frem til den 17. december. Tidligere er en anden 24-årig mand blevet fængslet i samme sag.

Manden der i dag blev fængslet, er mistænkt for at have sat ild på en bil på en villavej i Bagsværd i oktober. Ifølge politiets efterforskning er det sket i samarbejde med den anden 24-årige, som samtidig er mistænkt for at have sat ild på to andre biler i Bagsværd i september og august, fortæller Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

– Efterforskningen har gjort, at vi har kunnet fremstille begge mistænkte, og jeg er tilfreds med, at de nu er fængslet, siger senioranklager David Haahr.

Med dagens fængsling, vurderer politiet, at man har fat i de rigtige personer i sagen, fortæller man.

– Det er en sag vi har efterforsket i længere tid og det fortsætter, fortæller politikommissær Ole Nielsen

De to 24-årige nægter sig begge skyldige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top