Første EM: Flot individuel start
frederik-lentz-beskåret-e1636370044771.png
GSCs Frederik Riedel Lentz svømmede for første gang individuelt ved det netop afholdte EM på kortbane

Frederik Riedel Lentz deltog i EM på Kortbane i Kazan i Rusland. Det var første gang, han var udtaget til at svømme individuelt til et EM – i foråret deltog han i holdkap til EM på Langbane i Budapest.

Som en af kun 7 danske svømmere er Frederik Riedel Lentz med på landsholdet, der svømmer EM på kortbane. Frederik skulle svømme 50 og 100 meter fri og deltage i en holdkap.

Den første konkurrere var indledende afsnit onsdag morgen, hvor den stod på 50 meter fri.
I indledende heat sprintede Frederik sig i mål i tiden 21.68 på 50 meter fri, hvilket er personlig rekord med 0,33 sekund. Han kvalificerede sig til semifinalen som nummer 15.

I semifinalen slog han ind i 21.71 – blot 0,03 sekund fra sin kvalifikationstid.
Frederik blev samlet nummer 15 i sit første individuelle EM-løb.

– Det har været noget helt andet at skulle stille op og præstere individuelt i modsætning til EM i Budapest i april, hvor jeg kun skulle svømme holdkap. Pulsen er en del højere, og det var ret nervepirrende, både at stå på skamlen lige før løbet, og i last-call room med nogle af verdens bedste, sagde svømmeren i en mail til Gladsaxe Bladet.

Personlige rekorder
Senere svømmede Frederik Lentz 100 meter fri svømning på 48.28.
Den tid rakte til en samlet 24. plads. Endeligt deltog han også i 4×50 fri mix holdkap hvor han svømmede først i Danmarks mix-holdkap sammen med Rasmus Nickelsen, Julie Kepp Jensen og Elisabeth Sabroe Ebbesen.
Holdet kvalificerede sig til finalen, hvor de blev nummer seks og satte dansk rekord.

– Jeg glæder mig til forhåbentligt at komme til endnu flere internationale stævner af samme kaliber, så jeg vænner lig lidt mere til det større set-up og højere niveau og derfor vil kunne fokusere mere på mig selv og mit løb. Jeg er ret tilfreds med mine 50 meter fri løb – både individuelt og i holdkappen.
I finalen satte Frederik Riedel Lentz igen personlig rekord, der nu lyder på 21:53 sekunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top