Haaning Collection giver gaven videre
haaning-alzheimerforeningen-e1636976394639.jpg

Michael og Erik Haaning til venstre overrækker donationerne fra bilmuseets åbning til Alzheimerforeningen ved direktør Nis Peter Nissen, som er flankeret af Nicholas Haaning. Foto: gg

I forbindelse med bilmuseets Haaning Collections åbning bad familien bag om donationer til Alzheimerforeningen frem for vin og blomster. Mandag blev pengene overrakt

Sygdommen Alzheimer, der er en demenssygdom som cirka 50.000 mennesker i Danmark er ramt af, har været inde på livet af familien Haaning. Erik Haanings, som er den oprindelige samler af de mange biler, hustru fik konstateret Alzheimer i 1998 som blot 52-årig. Knap 10 år senere gik hun bort.

Ved mandagens overrækkelse af de indsamlede donationer på 34.600 kr. fortalte de to sønner lidt af, hvad de kunne huske om at være pårørende til en alzheimerpatient.

– Vi blev forskånet for de voldsommer humørsvingninger, som man ellers hører om, fortalte Nicholas Haaning mens bror Michael Haaning kunne fortælle om glæden ved at møde andre pårørend, som vidste hvordan det var at se et nært familiemedlem være syg.

– De vidste hvordan det var, sagde han.

Og det er netop de to ting som Alzheimerforeningen fokuserer på.

– Når vi spørger hvad de pårørende ønsker sig, siger de altid en kur. Så den type forskning er vigtig. Men når op mod 90.000 mennesker har en demenssygdom, så er forskning i hvordan man lever livet med demens også vigtig, fortalte direktør fos Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen, da han takkede for donationen.

Fakta
Der er 2½ gang så mange kvinder med en demenssygdom som mænd. Kun 40% af alle kvinder med demens har fået stillet en demensdiagnose, mens det er 60% af alle mænd med demens.

Mellem 65-85% af alle plejehjemsbeboere har en demenssygdom. De samlede udgifter til behandling, pleje om omsorg til plejehjemsbeboere udgør ca. 18 mia. kroner om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top