Høje huse, ja tak
Debat_web-e1635242968723.png
Partiernes svar på spørgsmålet, om der bliver bygget for tæt og for lidt varieret i Gladsaxe (GB 27.10.) er interessante i deres relative ensartethed. Men er de gennemtænkte? Flertallet af partierne bekender sig til FNs verdensmål, til en reduktion i udledningen af drivhusgasser og en reduktion af trafikstøj. Nogle partier går endda ind for flere […]

Partiernes svar på spørgsmålet, om der bliver bygget for tæt og for lidt varieret i Gladsaxe (GB 27.10.) er interessante i deres relative ensartethed. Men er de gennemtænkte?

Flertallet af partierne bekender sig til FNs verdensmål, til en reduktion i udledningen af drivhusgasser og en reduktion af trafikstøj. Nogle partier går endda ind for flere grønne områder. Overfladisk set er der god overensstemmelse mellem disse ædle formål – under forudsætning af en reduktion af indbyggerantallet. I kan nemlig ikke forhindre, at flere og flere bor alene, og at den gennemsnitlige levealder stadig stiger. Der skal derfor bygges boliger alene for at undgå, at folk flytter fra kommunen. Hvis der også skal være plads til yngre mennesker, som betaler mere i skat end de får tilbage fra kommunen, er der behov for endnu flere boliger.

Hvis det skal gøres uden forbrug af grønne områder, må man bygge i højden. Det behøver jo ikke at være højhuse, men blot ejendomme med f.eks. 5 etager. Det vil være nærliggende at bygge højt i nærheden af de fleste S-togsstationer i kommunen. Det vil også gøre det lettere at flytte trafik fra veje til jernbane og dermed både reducere udledningen af CO2 og trafikstøjen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top