Klasser på Stengård Skole lukkes ned
Skole-skilt-stengård.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Styrelsen for Patientsikkerhed har lørdag udstedt påbud om midlertidig nedlukning af 0.-6. klasse på Stengård Skole. Påbuddet gælder også SFO og skoleklub

Den midlertidige nedlukning af Stengård Skole sker på grund af et højt antal coronasmittede på tværs af årgange.

– Der er ved beslutningen om påbud lagt vægt på, at der er udbrudt smitte med covid-19 på Stengård Skole. Således er det af uddannelsesleder i kommunen, Kirsten Haase oplyst, at der pr. 19. november 2021 er 50 smittede elever og 5 smittede ansatte, i alt 55 smittede. Der er ligeledes lagt vægt på, at udbruddet er accelereret, fordelt over flere klassetrin med 12 klasser i alt og at der ikke er sikkerhed for, at smittekæderne er brudt. Udbruddet vurderes på denne baggrund at være ukontrollabelt, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i påbuddet.

Påbuddet om lukning er gældende fra og med den 21. november 2021 og 7 dage frem til og med den 27. november 2021 begge dage inklusive, med mindre Styrelsen for Patientsikkerhed inden da ophæver påbuddet eller fastsætter et nyt påbud, tilføjer man.

Skolen etablerer onlineundervisning for eleverne i 0.-6. klasse i den kommende uge, skriver Gladsaxe Kommune på kommunens hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top