Kommunalt energiforbrug reduceret
Vindmølle-juli-2021-2.jpg
Energiforbruget i Gladsaxe er blevet mindre og mere CO2-venligt.  Foto: Peter Kenworthy.
CO2-udledning fra energiforbruget i de kommunale ejendomme er også faldet markant

Det samlede energiforbrug – for varme + el – i de kommunale ejendomme er blevet reduceret med 22,1 procent i 2020 i forhold til forbruget i 2007, og cirka 17 procent korrigeret for corona-lukninger, kan man læse i en sagsfremstilling fra Center for Økonomi, der blev præsenteret for Økonomiudvalget 9. november.

Den samlede CO2-udledning fra energiforbruget i de kommunale ejendomme er blevet reduceret med 34,4 procent i 2020 i forhold til udledningen i 2007, og cirka 28 procent korrigeret for corona-lukninger.

Den faktiske CO2-udledning (som udover egenindsatsen medregner den stadig grønnere energi, der leveres udefra som følge af udbygningen af vedvarende energiproduktion) fra energiforbruget i de kommunale ejendomme var 74,1 procent lavere end udledningen i 2007, og cirka 72 procent lavere korrigeret for corona-lukninger.

I 2020 har Gladsaxe Kommune udført en del energi- og CO2-reducerende projekter, heriblandt varmeisolering af boldhallen på Bagsværd Skole, udskiftning af gamle vinduer på rådhuset og GXU og omlægning af varmeforsyning fra olie til varmepumpe i børnehuset Mosen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top