Konservativ splid
Lars-Abel-34-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lars Abel er ikke længere Konservativ. Foto: Kaj Bonne.
Det mangeårige byrådsmedlem for De Konservative Lars Abel har meldt sig ud af partiet

Lars Abel – der har siddet i byrådet i over 50 år, de fleste af dem for De Konservative – er med i den nye konstitueringsaftale, mens de to andre kandidater, der blev valgt ind i Gladsaxe Byråd for De Konservative – Henrik Sørensen og Rebecca Plomin – ikke er det.

Lars Abel skrev dagen efter konstitueringen, i en mail til Gladsaxe Bladet, at han tirsdag har meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe.

– Fremover vil jeg deltage i arbejdet i Gladsaxe Byråd under betegnelsen: ’Gladsaxe SocialKonservative i Gladsaxe Byråd’, tilføjer han.

Alvorlig beslutning
Gladsaxe Bladet har bedt Lars Abel om en kommentar til hvorfor han har meldt dig ud af De Konservative, hvordan han har det med at melde sig ud af et parti som han har siddet i byrådet for i over 50 år, samt hvad han vil sige til de vælgere, som har sat deres kryds ud for dit navn til kommunalvalget, som konservativ. Gladsaxe Bladet har ikke modtaget svar inden redaktionens deadline.

Lars Abel henviser i stedet til sin hjemmeside, larsabel.dk, hvor han i et længere åbent brev fortæller at beslutningen om at melde sig ud af De Konservative var en af hans politiske livs alvorligste beslutninger. Samt at han, i den kommende valgperiode som Gladsaxe SocialKonservative, fortsat vil arbejde ud fra det socialkonservative politiske udgangspunkt, som han altid har haft.

Han begrunder i brevet blandt andet sin afgang med stemningen i den konservative vælgerforening og holdningsforskelle med spidskandidaten Henrik Sørensen.

– Min tilgang har tilsvarende altid været, at lokalpolitik aldrig måtte blive en kopi af råbekonkurrencen på Christiansborg. Som byråd er det vores pligt at levere løsninger, der fungerer for borgerne i hverdagen. Det kræver samarbejde og nogle gange også de kompromiser, som kan være svære, men også nødvendige, tilføjer Lars Abel.

Vidste hvad han stillede op til
Henrik Sørensen fortæller at han har taget til efterretning at Lars Abel har valgt at melde sig ud af Det Konservative Folkeparti.

– Vi forsøgte at komme ham i møde, men det var ikke godt nok. Lars Abel kendte vores valgprogram, og vidste hvad han stillede op til. Vi tvang ham ikke til at stille op, så han kunne have stillet op på sin egen liste før valget, hvis han havde villet det, tilføjer Henrik Sørensen.

2 kommentarer om “Konservativ splid”

  1. Lars Bloch siger:

    Ja, Lars Abel er ikke interesseret i andre end ham selv, så når hans eget parti vælger en anden som spidskandidat så acceptere Lars Abel det ikke. Han burde i stedet have lavet sin egen liste – men så var han ikke blevet valgt, og det vidste han godt. Derfor gennemført han opstillingen hos de konservative vel vidende at han ikke havde ønske om at repræsentere partiet, men kun ham selv. Det har været hans hensigt siden partiets opstillingsmøde.

    Målet for Lars Abel har alene været at få så mange pengegivende poster og ikke et spørgsmål om at respektere demokratiet.

    At Lars Abel har valgt at betegne hans liste “Gladsaxe SocialKonservative i Gladsaxe Byråd” burde ikke være tilladt. At benytte betegnelsen konservative er ikke en korrekt betegnelse, for det har han aldrig været – han har været Lars Abel og ikke andet.

  2. Morten Larsen siger:

    Det er en demokratisk katastrofe, at Lars Abel modtager valg på konservative stemmer for så at føre en anden politik. Det er usselt og ikke i demokratiets ånd.

    For at supplere Lars Bloch er det velbeskrevet, at Lars Abel er særdeles opfindsom og arbejdsom i sin iver for at skaffe penge sig selv fra de offentlige kasser:
    https://www.denoffentlige.dk/ta-sagen-topscorer-i-politisk-stormvejr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top