Mange huller og mangel på tandplejere
Tænder-tandlæge-COLOURBOX43702478.jpg

Female dentist standing in dentist office using a jaws model to show the proper way of brushing teeth

Foto: Colourbox.
Der er generelt stor mangel på tandplejere i den kommunale tandpleje i landets 98 kommuner - Gladsaxe Kommune er ingen undtagelse

Når børn og unge, som hører under den kommunale børne- og ungetandpleje i Gladsaxe Kommune, skal til de mange obligatoriske tandeftersyn, så er der ikke mange tandplejere til at tage sig af dem. Faktisk er der, ifølge Danske Tandplejere, færre end fem tandplejere til de 15.000 børn og unge.

– Størstedelen af målgruppen i den kommunale børne- og ungetandpleje har sunde tænder, og hvis de bliver fulgt af en tandplejer, vil majoriteten af denne gruppe sjældent få brug for behandling af en tandlæge. Derimod er det essentielt, at de møder tandplejeren, som undersøger deres tænder, forebygger huller ved at instruere i tandbørstning og tale om kost og vaner samt standser begyndende huller i at udvikles, siger Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere.

33 procent af de 15-årige i Gladsaxe Kommune har, ifølge Danske Tandplejere, huller i tænderne. Det er en højere procentdel end i nabokommunerne Furesø, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og København – men dog overgået af Herlev, hvor 43 procent af de 15-årige har huller i tænderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top