Skolegang vigtigere end valg?
Debat_web-e1635242968723.png
I mere end 50 år har jeg stemt ved folketings- og kommunalvalg på Vadgård skole. Skolen havde sendt eleverne hjem, man kørte ind i skolegården nær valgstedet, der var ingen parkeringsproblemer, man kunne møde naboer og snakke i skolegården, nyde fornemmelsen af demokratisk virke, osv. Den 16. ds. var det helt anderledes. Skolen var i […]

I mere end 50 år har jeg stemt ved folketings- og kommunalvalg på Vadgård skole. Skolen havde sendt eleverne hjem, man kørte ind i skolegården nær valgstedet, der var ingen parkeringsproblemer, man kunne møde naboer og snakke i skolegården, nyde fornemmelsen af demokratisk virke, osv.

Den 16. ds. var det helt anderledes. Skolen var i gang, elever spillede bold i gården, mens vi vælgere havde problemer med at finde parkeringsplads, skulle gå flere 100 m for at komme hen til valglokalet i en kun 1 m bred sluse, der jo ikke tillod passiarer samtidig med at flere elever stod på gang uden for valglokalet, så man passerede dem i mindre end 1 m afstand.

Det er uforståeligt for mig, at Gladsaxe byråd vælger at vanskeliggøre valget for borgerne og ikke mindst at udsætte svage og gangbesværede vælgere for strabadser og smitterisici. Jeg fik – trods alt – afgivet min stemme, men min hustru måtte afstå.

Om 1½ år er der valg til folketing og om fire år igen kommunal valg. I min alder (77 år) er der ikke mange valg tilbage. Gladsaxe byråds beslutning om at holde skolerne åbne på valgdagen gør det nok ikke mulig for mig at stemme alligevel, selvom det altid har været min opfattelse, at det var en borgerpligt at stemme. For nu er skolegang åbenbart vigtigere end valg?

1 kommentar om “Skolegang vigtigere end valg?”

  1. S. Christensen siger:

    Derfor valgte jeg i fred og ro og brevstemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top