Stigende forældreutilfredshed
Skole-skilt.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Hver femte af folkeskolens forældre er utilfredse med deres børns skolegang, viser ny undersøgelse

20 procent af folkeskoleforældre er utilfredse eller meget utilfredse med deres barns skolegang.

Utilfredsheden er dermed større, end da landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre, foretog en lignende undersøgelse af forældrenes tilfredshed med børnenes skolegang i oktober 2019, hvor 14 procent af folkeskoleforældrene satte kryds ved utilfreds eller meget utilfreds, skriver Skole og Forældre i en pressemeddelelse.

Forældre, der er utilfredse, nævner hyppige lærerskift, mange vikartimer, klassesammenlægninger, manglende undervisningsdifferentiering og for store klasser blandt årsagerne til utilfredsheden. Skole og Forældres undersøgelse viser også, at næsten halvdelen af de folkeskoleforældre, der har svaret på undersøgelsen, har overvejet at deres barn skal skifte skole, selvom de ikke skal flytte.

Skole og Forældres formand, Rasmus Edelberg, mener mange af problemerne i folkeskolen er en konsekvens af dårlig økonomi i skolerne.

– Forældrenes fortsatte opbakning til folkeskolen afhænger af kvaliteten i folkeskolen. Det er politikerne, der beslutter de overordnede rammer og ressourcer for folkeskolen. Det ansvar er afgørende – for vores fremtid starter og slutter med børnene, tilføjer Rasmus Edelberg.

Faldende trivsel
Undersøgelsen kan ikke opdeles på kommuneniveau, fordi der er for få respondenter til det, fortæller Skole og Forældre til Gladsaxe Bladet, og det har derfor ikke været muligt for Gladsaxe Bladet at få tallene for Gladsaxe Kommune.

Hvis man kigger på Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelser, kan man dog blandt andet se at andelen af elever med højest generel trivsel i Gladsaxes folkeskoler har været støt faldende siden 2015/16. Den samme tendens ses på landsplan, dog mindre markant end i Gladsaxe.

Den gennemsnitlige skolestørrelse i Gladsaxes skoler er, ifølge Indenrigs- og Boligministeriets kommunale nøgletal, steget med næsten 200 elever siden årtusindeskiftet, og den gennemsnitlige klassekvotient med over en elev.

Samtidig blev der indført inklusion på landets skoler i 2012, med det sympatiske formål at ”fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler”, som man skriver på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler, tilføjer man. Og det virker til at være her det halter.

I september viste Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse 2021 i hvert fald at der er store problemer med trivsel og ufrivilligt skolefravær hos børn med autisme. Andre rapporter har tidligere konkluderet at der manglende tid og resurser til at kunne arbejde med inklusion i skolernes dagligdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top