Ulighed i Gladsaxe
Debat_web-e1635242968723.png
Nu bliver jeg igen mindet om den urimelige ulighed der findes i Gladsaxe kommune. Når jeg kører ud fra vores dejlige vej Rolf Krakes Alle (de lave numre) ser jeg at vore genboer på Rolf Krakes Alle (de høje numre) får rettet fortov og kantsten – jeg tror helt sikkert på kommunens regning. Samme kommune […]

Nu bliver jeg igen mindet om den urimelige ulighed der findes i Gladsaxe kommune. Når jeg kører ud fra vores dejlige vej Rolf Krakes Alle (de lave numre) ser jeg at vore genboer på Rolf Krakes Alle (de høje numre) får rettet fortov og kantsten – jeg tror helt sikkert på kommunens regning. Samme kommune hvor alle som udgangspunkt betaler samme skat og ejendomsskat, men som har besluttet at vores del af vejen skal være privat fællesvej og dermed vedligeholdelse og snerydning for egen regning.

Vi har boet på vejen i mange år og i starten var der en aftale med kommunen om vedligeholdelse og snerydning for et mindre beløb der siden blev sat op for senest at blive annulleret efter en retslig afgørelse fra en nabokommune.

Kommunen lovede at se på sagen, men er ikke kommet med et udspil til løsning af forskellen.

Det vil være rart at høre, hvad de kommende byrådsmedlemmer og byråd vil gøre for at fjerne uligheden? Vi kan ikke lukke vejen for uvedkommende, vejen bruges ofte af brugere af Vadgård skole.

Gøre private fællesveje til kommunale veje? Finde en fælles løsning for vedligeholdelse og snerydning til en fornuftig pris – det må være billigere for alle at gøre det samlet når man er i samme område?

Problemet er ikke kun for Rolf Krakes Alle (lave numre) men for alle private fællesveje i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top